CV Guide – Det tætteste vi kommer på en CV-guide

Kan man lave en CV-guide, hvor man opstiller kriterierne for det gode CV?

Kan man lave en CV-guide, hvor man opstiller kriterierne for det gode CV? Det var jeg selv meget i tvivl om, da jeg startede på denne artikel. Der findes utrolig mange forslag til det gode CV – både her på Karrieredrøm.dk og mange andre steder på nettet. Forslagene møder en blandet modtagelse, og derfor besluttede jeg mig for at forsøge at lave et bredt og nuanceret billede af, hvad det gode CV bør indeholde.

Der findes ikke en CV-skabelon

Der findes ikke en CV-skabelon, som er den bedste, eller som kan forskrive, hvordan man præcis skal udfærdige sit CV. Ligesom der heller ikke findes en CV-skabelon, der med garanti kan sikre dig dit næste job. Men derimod findes der utrolig meget hjælp, inspiration samt håndgribelige erfaringer, som har skaffet andre et job. Det er nogle af de ting, jeg vil forsøge at skabe et overblik over i denne artikel.

Til sidst i artiklen kan du se eksempler på to meget forskellige CV, skrevet af to kvindelige jobsøgende, som begge blev kaldt til samtale på baggrund af deres målrettede CV. De har begge gjort mange af de ting, som denne artikel kommer ind på i forhold til hvad, det gode CV skal indeholde. De to CV’er er tænkt som en inspiration og er samtidig beviset på at med en god struktur, grundig research og et målrettet CV, så er der større chance for, at du som jobsøgende fremstår så interessant og motiveret på papiret, at virksomheden får lyst til at møde dig. Og det er jo i sidste ende hele formålet med et CV.

Det siger eksperterne om det gode CV

Jeg har i forbindelse med min research til denne artikel stillet fire spørgsmål, som jeg har fået en hjælpende hånd til at besvare. Spørgsmålene er udformet på baggrund af de mange forskellige debatter, der er om emnet – blandt andet på det sociale medie LinkedIn. De fire spørgsmål skal gøre os klogere på, hvad et godt CV skal indeholde, og de lyder således:

1.Hvilket formål har mit CV?

2.Hvad bør mit CV indeholde?

3.Hvilken længde skal mit CV have?

4.Skal mit CV målrettes virksomhederne?

Spørgsmålene er givet videre til nogle af dem, der til daglig kigger et hav af CV’er igennem. Det har jeg gjort, for at du som læser kan danne dig et billede af, hvad de, som til daglig arbejder med CV’et i dets mange formater, mener, at et godt CV skal indeholde.

– See more at: http://web.archive.org/web/20140815132518/http://www.karrieredroem.dk/det-taetteste-vi-kommer-pa-en-cv-guide.html#sthash.GiqwcEpt.dpuf

One Reply to “CV Guide – Det tætteste vi kommer på en CV-guide”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.